Om Rarité
Nicklas Ingemann
Rarité er et lille, selvstændigt vinimportfirma i København, grundlagt og drevet af Nicklas Ingemann. Nicklas har i en årrække arbejdet med sourcing af sjældne vine til samlere og nogle af Nordens bedste restauranter. Det netværk er i dag blevet til et importhus med direkte relationer til nogle af tidens mest interessante producenter.
Porteføljen er bevidst lille og enormt fokuseret. Rarité arbejder med producenter, som enten allerede er referencepunkter, eller som har markmaterialet, talentet og retningen til at blive det. Nicklas besøger producenterne flere gange om året og følger vinene gennem løbende smagninger og tæt dialog. Det er sådan relationerne, forståelsen og den danske præsentation bliver bygget ordentligt op.
Nicklas har samtidig en baggrund som reklamefotograf og er partner og medstifter af det kreative bureau Stated Agency. Den erfaring præger den visuelle sans og omhu, der ligger omkring Rarité.
Nicklas arbejder tæt med private samlere og restauranter i hele Norden, herunder flere af Danmarks førende Michelin-restauranter. Salget sker gennem prislisten, direkte dialog og mindre releases.

Virksomheden
- Adresse
- Frugtparken 21, DK-2820 Gentofte
- CVR
- DK34299277
- Punktafgiftsnr.
- DK34299277200
Afhentning
Vinene opbevares tempereret på vores 2 lagre i København. Afhentning kan aftales på forhånd.
Hos producenterne
Løbende besøg i marker og kældre er en central del af arbejdet med producenterne og deres vine.











